Tekst og billeder copyright von Friberg DK

Skovkatten er egentlig en norsk hus/gårdkat, hvis oprindelse fortoner sig i fjerne tåger. Der er dem der mener, at Skovkatten allerede var med vikingerne i Grønland og Vinland, mens andre mener, at der er tale om forvildede, langhårede skibskatte, hjembragt fra sydlige himmelstrøg i det 14. århundrede. Atter andre mener, at der er tale om ganske almindelige gårdkatte, som har været underkastet naturens barske udvælgelser i flere hundrede år, hvorefter kun de mest muskuløse katte med den kraftigste pels var tilbage. Uanset om den ene eller anden teori er rigtig, er der tale om en kat med flere unikke karakteristika, der gør den egnet til overlevelse i et koldt og vådt klima.
Den Norske Skovkat blev første gang udstillet i Oslo i 1938, men da nordmændene ret hurtigt derefter fik andet end katte at tænke på, gik det forholdsvis hurtigt i glemmebogen igen. Denne glemsel varede indtil ca. 1970, da man blev opmærksomme på, at den langhårede norske kat var ved at forsvinde; i naturen på grund af indskrænkning af dens levesteder, og i tam tilstand på grund af indparring af almindelige, korthårede huskatte. Dette satte gang i oprettelsen af Norsk Skogkattring, samt i indsamling af egnede skovkatte fra gårde og skove. Ud fra dette materiale, begyndte man et kontrolleret opdræt, og satte en standard sammen - som dog i alt væsentligt var en beskrivelse af katten "Truls" (et af vores store skeletter i skabet: Hans mor var korthåret!). I 1977 blev Skovkatten godkendt i FIFe - det internationale katteforbund - og få år senere begyndte man også herhjemme på opdræt af Skovkatte.

Den Norske Skovkat skal - ifølge standarden - være en stor kat. Det kan jo betyde, hvad det skal være, men generelt vil det sige, at en fuldvoksen han vejer 6-8 kg, og en fuldvoksen hun 3,5-5 kg. Den skal have en lang, kraftig krop med en bred brystkasse; lange, kraftige ben, hvor bagbenene skal være synligt længere end forbenene; store, runde poter med snesko - og det hele rundes af med en lang, busket hale. Hovedet skal være ligesidet trekantet, med forholdsvis højt satte ører som skal være store og åbne (nej, det er ikke nogen sikkerhed for, katten gider at høre efter) og som fortsætter ansigtets trekant. Profilen skal være lang og lige, panden skal være høj og let afrundet. Øjnene skal være store og åbne, mandelformede og sidde let skråt. En kraftig hage hører også til på et godt hoved.

Pelsen er et kapitel for sig. Den skal være semilang - dvs. ikke så lang som på en Perser, men længere end på en alm. huskat - og dobbelt, altså med en tæt, ulden inderpels og en længere, vandtæt yderpels, der virker let "olieret" og har lange, stride dækhår. Yderligere skal en Skovkat i vinterpels have både krave, stort "skjortebryst" og "knickers" på bagbenene.

Generelt - og nu bli'r det meget generelt - er Skovkatten en uafhængig, egenrådig og stædig skabning - altså i meget høj grad kat! Det siges, at man ikke kan få en kat til at gøre noget, den ikke selv har lyst til, og det gælder dobbelt for Skovkatten. Til gengæld er den også meget loyal over for dem, den betragter som sine mennesker, så helt umulig er den trods alt ikke. Hannerne er som regel en del mere fremkommelige end hunnerne, og der er vist stadig ingen der har mødt en selvstændig hankastrat.
I det daglige liv i familien er Skovkatten mere observerende end den er deltagende, men den ved altid, hvor den har de enkelte familiemedlemmer - ikke mindst hvis den har fulgt racens særegne tilbøjelighed til, at udvælge sig sit helt eget favoritmenneske. Dette særlige menneske vil den gå gennem ild og vand for, mens den med største selvfølgelighed kan ignorere alle andre, så længe favoritten er i huset. Odds er, at den ikke vælger det menneske der betragter katten som sin. Det er især hunkatte, der udviser denne tilbøjelighed, mens en hankastrat som regel er i himlen på et hvilket som helst skød, bare han bliver kælet med.
Skovkatten hører til i den absolutte elite, når det handler om jagt. Den er en fænomenal klatrer og springer, og de fleste vil ikke ha' noget problem med, at springe vandret ud i luften fra en trætop for, at fange en fugl i flugten. At klatre ned fra et træ, vil ofte foregå med hovedet forrest og i fuldt løb - man er vel Skovkat og kan det der med træer.